Alle koncerter

Guldalder-eftermiddag

Biedermeier

Vært for eftermiddagen er forfatter Henrik Engelbrecht


Billetter til arrangementet á kr. 150,- skal reserveres på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kl. 17.30 er der generalforsamling med middag i spisesalen for medlemmer.
Middagen koster kr. 100,-  

Der er betaling ved indgangen.

Vi regner med at præsentere årsrapport 2018 og 2019 samt budgettet for 2020-2022 ved generalforsamlingen.


"Guldalderen"  - med guitaren i centrum
af Lars Hedelius-Strikkertsen januar 2020

Guldalderen - denne betegnelse dækker i dette tilfælde over to ting. Dels den Danske Guldalder og dels guitarens guldalder. Den seksstrengede guitar oplever en stigende popularitet, begyndende fra  1780'erne. Indtil midten af 1800-tallet bliver der spillet flittigt på guitar i hele Europa. Specielt blandt  kunstnere var guitaren et yndet instrument - vores egen Guldalder verdens stjerne, Bertel Thorvaldsen spillede guitar - temmelig godt endda. Komponister og musikere som Schubert, Carl Maria von Weber, Paganini, Berlioz spillede og skrev musik for guitar.

Udover Thorvaldsen, spillede et andet af den Danske Guldalders ikoner, også guitar - Johan Ludvig Heiberg. Komponisten Henrik Rung, sanglærer på det Kgl. Teater, sang- og salmekomponist spillede og komponerede musik og sange for og med guitar. Som 9 årig i 1816 flytter Rung til Næstved da hans far, der er embedsmand, forflyttes. I Næstved for Rung musik undervisning i violin og guitarspil.  

Grundet denne popularitet skrives der en stor mængde musik for guitaren. Mest af alt skrives der sange med guitarledsagelse og tidens kendte opera hits, både i Danmark og i udlandet omarrangeres til guitar, så man hjemme i stuerne kan synge og spille de sange man lige har hørt på teatret - det være sig sange af bla. Mozart, Rossini, C. M. v. Weber og af danske komponister som Kunzen, Kuhlau og Weyse. Mange operasangere spillede også guitar og akkompagnerede deres egen sang. En af tidens førende operasanger og Rossinis yndlingssanger, Manuel del Popolo Garcia, spillede og komponerede sange for guitaren. Garcia var far til endnu en af 1800-tallets sangstjerner, Maria Malibran - der ganske rigtigt, også komponerede for guitaren.

Guldalderen falder sammen med en anden kulturel strømning med udgangspunkt i Østrig, nemlig Biedermeier kulturen. Efter Napoleons endelige nederlag i 1815 var man i Europa godt træt af krig og storpolitik, man vendte blikket indad og dagligdagen begyndte i stigende grad at omhandle familien, nære venner og bekendte. Den hjemlige hygge var i højsæde og hvad var mere oplagt end at musicere med hinanden. Fløjten, bratschen og guitaren spillede en stor rolle ved disse musikalske selskaber og der skrives en del musik for denne besætning. I begyndelsen af 1900-tallet finder musikforskere et værk for fløjte,bratsch,guitar og cello skrevet af Schubert - troede man i hvert fald - indtil en dansk amatørguitarist, hvis kæmpe samling af guitarmusik fra 1800-tallet nu findes på det Kgl. Bibliotek, beviste at han i denne samling havde samme værk som trio - uden cello stemmen. I virkeligheden var musikken skrevet af en af datidens kendte guitarkomponister, Wenzeslaus Thomas Matiegka og Schubert tilføjede senere cello stemmen.

Ved koncerten spiller Duo Suonante sange fra Guldalderen - sange af bla. Mozart, Schubert, Kuhlau, Kunzen, og Rung. Iført tøj fra perioden, musikken spillet på en 1800-tals guitar med tarmstrenge, akkurat som dengang, bringes publikum tilbage i tiden. Undervejs fortælles om bla. musik og komponister og om tøjmoden.

Biedermeier Triospiller musik skrevet for fløjte, bratsch og guitar. Musikken er rørende, humoristisk, delikat og virtuos. Der spilles på historiske instrumenter.

Sopran - Katrine Dyrehauge Roos

Traversfløjte - Winnie Bugge Frandsen

Bratsch - Marie Stockmarr Becker

1800-tals guitar - Lars Hedelius-Strikkertsen

 

Sted Festsalen på Herlufsholm

Modtag vores nyhedsbrev