Bach med CoCo i Sct. Peders

i Sct. Peders Kirke

141217nyhedsmail 1602CoCO

Koncerten byder på nogle af Bachs fineste arier samt en koncert for et helt nyt instrument på den tid, obo d'amoren.

PROGRAM

Johann Sebastian Bach:
Sinfonia fra kantaten “Ich geh und suche mit Verlangen”, BWV 49
Arie fra kantaten ”Stirb in mir”, BWV 169. Alex Potter alt
Arie fra kantaten “Schlafe, mein liebster”, BWV 213. Maria Keohane sopran
Koncert i A-dur for obo d’amore, BWV 1055. Antoine Torunczyk obo d’amore
Arie fra kantaten ”Ich will dich nicht hören”, BWV 213. Alex Potter alt
Arie fra Messe i F-dur ”Qui tollis peccata mundi", BWV 233. Maria Keohane sopran
– – –
(Bach/Pergolesi) Psalm 51 ”Tilge, Höchster, meine Sünden”, BWV 1083. Maria Keohane sopran, Alex Potter alt

Maria Keohane – sopran
Alex Potter – alt
Antoine Torunczyk – obo d'amore

Concerto Copenhagen
Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse

Billetter på Billetto eller ved indgangen fra kl. 15.00 - dørene åbnes kl. 15.30 - adgang med billet eller VIP-kort i kirkens sideindgang
Bliv medlem af www.nemf.dk og få rabat samt mulighed for at vælge plads!

 

Bachs genbrug
Skaberkraft, omformning, genbrug.

Forestiller man sig musikhistorien uden Mozart, ville den i sandhed være uendelig meget fattigere. Dens forløb og udvikling ville imidlertid næppe tage sig stort anderledes ud. Men at sige noget tilsvarende om Bach ville være en uhyrlighed, uden Bach ville vores musikhistorie være ukendelig! Hans påvirkningskraft og stilistiske spændvidde er uden sidestykke: stile antico, vokalpolyfonien med rødder hos Palestrina, det italienske Rameau og Couperin, tysk instrumentbrug og dertil sin dens internationale mode, den ”følsomme stil” med kælne sangbare melodier etc.

Hans evne til at genskabe og omforme et stof så det fornyes indefra er lige så frapperende. Et af musikhistoriens syv vidundere, hans h-mol messe, består næsten udelukkende af stof fra hans egen kirkemusik gennem 35 år, omformet, genkomponeret, genbrugt. Genbrug var almindelig praksis, både i hans samtid og fortid. Shakespeare hentede ofte både handlingsgang, dialoger, optrin og billedsprog hos andre, Newton mente at enhver ægte kunstner er kannibal, enhver digter tyv! Kreativt arbejde har altid bygget på forgængeres og åndsfællers arbejde, og i tiden før Gutenbergs trykpresse var efterligning stærkt smigrende for en kunstner, bestemt ikke åndeligt tyveri. Gennem det meste af kunsthistorien har store billedkunstnere dannet skoler og omgivet sig med elever der arbejdede med, kopierede, efterlignede og videreudviklede deres kunst.

Musikkulturen på Bachs tid var brugskultur, ofte en brug-og-smid-væk kultur; genbrug gav mulighed for at særligt vellykkede anstrengelser fik et længere liv. Og Bach genbrugte sin egen musik på mangfoldige måder, mest i form af hvad der i da dens fagsprog hed parodi – her helt uden de humoristiske overtoner i moderne sprogbrug. En parodi er et vokalværk tilpasset en helt ny tekst (ordet kommer fra græsk para/oide, en ”parallel ode”, en ligeværdig ny version). Og det bekymrede ikke Bach at genbruge musik fra højst verdslige festkantater betalt af fyrstehuset i Dresden i eksempelvis Juleoratoriet. Eller bruge satser fra Matthæus-passionen i en sørgekantate (”Klagt, Kinder”) for en fyrste. Han blev en sand mester i denne kunst, som naturligvis kræver både musikalitet og poetisk sans, da musik med tekst opleves som et ”samsprog” hvor de to udtryksformer gensidigt belyser hinanden.

Hos Bach er det i mange tilfælde uklart hvad der er original og hvad parodi, høne eller æg. I 1950’erne førte det til åben krig blandt forskere, da det stod klart at Matthæus-passionen var komponeret før sørgemusikken - passionen i april 1727, sørgemusikken to år senere. At Bach - indbegrebet af kristelig dyd og fromhed - havde brugt sin musik til korsfæstelsen af Guds søn for at mindes en afdød kalvinsk fyrste, var en forargelig tanke. Men Bach var helt udogmatisk, undertiden pendler den samme musik frem og tilbage mellem verdsligt og kirkeligt - universitets-kantaten ”Die Freude reget sich” fra 1735 var parodieret efter en ti år gammel lykønskningskantate og blev senere parodieret både som en ny verdslig kantate og som kirkekantate til første søndag i advent.

Problemsstillingen var Bach dog helt på det rene med, i sidste øjeblik undlod han at anvende det dansante slutkor fra kantaten om valget mellem dyd og last, ”Herkules ved skillevejen” (en fødselsdagshyldest til en teenage kronprins i Dresden, BWV 213) som begyndelse på 5. del af Juleoratoriet, selv om en tekst lå klar. Næsten alle kor og arier i Juleoratoriet er parodier, og her blev arien “Schlafe, mein liebster” fra samme kantate genbrugt i 2. del.

Et overrumplende eksempel er Bachs parodi over Giovanni Pergolesis Stabat Mater fra 1736, et værk den tuberkuløse, kun 26-årige italiener efter sigende skrev færdigt aftenen før han døde, og som i sidste halvdel af 1700-tallet blev et veritabelt hit. At Bach så tidligt havde øre for denne enestående musik, vidner om hvor fordomsfri og velorienteret han var helt til sine sidste år. Og han opførte værket allerede i 1747, året før Pergolesis Stabat Mater udkom på tryk. Til parodien valgte Bach en Davidssalme, ”Tilge, Höchster, meine Sünden”, som han selv bearbejdede. Han tilføjede en bratschstemme for at opnå firstemmighed, foretog mindre justeringer og gjorde slutningens “Amen” mere håbefuldt og livsbekræftende. Og resultatet blev en fuld- gyldig tysk kantate hvor inderlig italiensk rokoko mødes med tysk barok og hvor Luthers tysk erstatter katolsk latin. Den svævende, galante stil må Leipzig-menig- heden have oplevet som uvant, men sikkert også som forunderligt umiddelbar.

Bach-kendere mener at alle hans cembalokoncerter er parodierede efter instrumental-koncerter fra den i Köthen - i E-dur koncerten (nr. 2) svarer toneomfanget således netop til datidens nye obo d’amore, og eftermiddagens obokoncert er en moderne rekonstruktion bygget på cembalokoncert nr. 4. Cembalokoncert nr 2 menes modelleret efter en orgelkoncert hvis slutsats blev til sinfoniaen i kantate BWV 49 og derefter finalesats i cembalokoncerten, mens de to andre satser kom fra BWV 169, midtersatsen fra den aldeles gribende alt-arie “Stirb in mir”. Men det er som kinesiske æsker – og nok mest en sag for samlere.

Karl Aage Rasmussen, 2018


Læs mere om koncerten og Concerto Copenhagen her;
https://coco.dk/events/bach-recycles/

Sted Sct. Peders Kirke
Billetsalget på https://billetto.dk/e/bach-med-concerto-copenhagen-billetter-247120 eller ved indgangen fra kl. 15.00