Næstved - udkantsdanmark? Glem det!

 Af Mogens Wenzel Andreasen

Alle kender selvfølgelig Næstved – eller tror, at de gør det. Byen ligger på Sydsjælland mellem Ringsted og Vordingborg og har omkring 44.000 indbyggere. Det tager en times tid at køre fra København til Næstved.  Men udkant eller provins? Nej! Det er en by med et rigt kulturliv, hvor musikken har en fremtrædende plads, byen har blandt andet en forening, som beskæftiger sig med barokmusik. Den rummer også en af Danmarks fornemste kostskoler, Herlufsholm.

                  Tidligt på foråret blev jeg kontaktet af formanden for foreningen for barokmusik, Næstved Early Music Festival, Peter Stevnhoved, som havde læst min biografi om Antonio Vivaldi og bad mig komme og holde et foredrag om Vivaldi i april måned. Der var nemlig planlagt en festival i august med barokmusik. Naturligvis sagde jeg ja og tog til Næstved og holdt foredrag om Vivaldi – en god oplevelse med en flok yderst interesserede tilhørere.

 
Beethoven
Det førte mere med sig: Jeg blev engageret til at præsentere en af koncerterne ved den nye Herlufsholm International Chamber Music Festival Festival i juli måned, igen arrangeret af ildsjælen Peter Stevnhoved, hvor der blev opført strygekvartetter og klavertrioer af Beethoven. Koncerten foregik i festsalen på Herlufsholm, og den 3. juli satte jeg igen kursen mod Næstved, hvor Den Danske Klavertrio skulle opføre tre klavertrioer af Beethoven: Nr. 1, Es-Dur, op. 1 nr. 1, nr. 3, c-mol, op. 1 nr. 3, og nr. 7, B-Dur, op 97, med tilnavnet ”Ærkehertugen”, fordi den er tilegnet ærkehertug Rudolph.

Den Danske Klavertrio med Katrine Gislinge, klaver, Lars Bjørnkjær, violin, og Toke Møldrup, cello, spillede, og det var en stor oplevelse. Opførelsen af de tre trioer var perfekt, på højeste internationale plan, og publikum var begejstret. Festsalen på Herlufsholm er meget smuk, der hænger fine gamle malerier på væggene, og akustikken er perfekt.
Der var flere koncerter med klavertrioer og en række koncerter med den tyske Henschel-kvartet, så Beethoven – og tilhørerne – fik, hvad de fortjente. Det er en god idé at koncentrere sig om Beethovens kammermusik, for det giver et godt og præcist billede af en af muskhistoriens største komponister.

Men der var endnu en musikfestival på programmet: 

Fra Monteverdi til Vivaldi Festival
Her stod Næstved Early Music Festival i spidsen for et overdådigt arrangement: Mandag den 13. og onsdag den 15, august var der orgelpræsentation i Sct. Peders kirke, foredrag i sognegården og aftenkoncerter i de omliggende landsbykirker. Den 17. august var der om eftermiddagen åbningskoncert med præsentation af festivalens ensembler, og om aftenen den første af tre opførelser af Vivaldis opera ”Il Giustino” i Ny Ridehus. Operaen opførtes igen den 18. og 19. august, og der var flere andre konceter. Men her vil jeg koncentrere mig om Vivaldis opera:

                      ”Il Giustino” er en af Vivaldis mere end 40 operaer, og den har aldrig tidligere været opført i Danmark. Vivaldis operaer er i det hele taget sjældne på de internationale scener, og kun én af hans andre operaer har været opført i Danmark, det skete ved Københavns Operafestival i 2015.
I Næstved var der et 38 sider tykt, fornemt udstyret program, hvor man dog måtte undvære et handlingsreferat – det er nemlig umuligt at beskrive den håbløst indviklede og forvirrede handling, men der var hjælp at hente, for ariernes, ensemblernes og korenes tekster blev vist som lysbilleder over scenen i dansk oversættelse.

                      Sangerne var unge talenter fra Danmark, Norge og Sverige, og hovedpersonen, bonden Giustino, blev sunget perfekt af den danske kontratenor Steffen Jespersen. Næstved Omegns Operakor medvirkede, og Camerata Øresund, et meget professionelt ensemble bestående af 14 musikere, blev ledet af Peter Spissky. Orkestret bestod af strygere, to blokfløjter, to trompeter, cembalo og cymbalon. Scenebilledet var enkelt, men absolut tilstrækkeligt, og Ny Ridehus, en del af den nedlagte Næstved Kaserne, som nu er indrettet som kulturcenter, er en stor, velrenoveret sal med glimrende akustik.
                      Handlingen i ”Il Giustino” er nærmest uforståelig, også fordi kejserens rolle, oprindelig komponeret for kastratsanger, blev udført af en kvinde, som man ikke kunne undgå at se var en kvinde, og lukkede man øjnene kunne man også tro, at bondemanden Giustino var en kvinde, for sådan lød kontratenoren – næsten. Men musikken er herlig, og musikerne forstod at spille musikken autentisk, strygerne uden vibrato og rytmen markant og medrivende. Lad os bare få lov at opleve flere Vivaldi-opførelser.

Mogens Wenzel Andreasen er født i 1934 på Frederiksberg. Oprindelig uddannet lærer og underviste i en årrække. Blev i 1976 cand. pæd. i musikvidenskab og var redaktør på Politikens Forlag i perioden 1979-1983. Herefter leder af forlaget Artia i årene 1983-1989. Leder af Selskabet til Udgivelse af Dansk Musik på Fonogram og Videogram 1989-1993. Free lance medarbejder ved Danmarks Radios Musikafdeling 1975-1988. Har deltaget i DR TVs internordiske musikprogram "Kontrapunkt". Formand for Selskabet for Russisk Musik fra 1992 og for Dansk Oversætterforbund fra 1998. Udover romaner også forfatter til en række faglige bøger om musik.