Peter Spissky bliver kunstnerisk leder for næste Festival i 2018
Det er os en stor glæde officielt at kunne udnævne Peter Spissky som kunstnerisk leder for den næste festival 13-19 august 2018. Program og medvirkende vil blive offentliggjort i løbet af foråret 2017.

spissky


Næstved Early Music Festival - NEMF

Stiftet november 2013 med det formål at lave en bienal festival for 'tidlig musik' på originalinstrumenter i Næstved. Første festival foregik i weekenden 19-21. august 2016 hvor Sct. Peders, Sct. Mortens og Herlufsholms kirker dannede rammen om 7 større - og en lang række mindre - koncerter på andre historisk interessante steder. 

L'amour et la paix -Festival 2016

Savall nemfVi var meget stolte og glade for at den spanske gambist Jordi Savall  sagde ja til at være vores ’Artist in residence’. 

Festivalen
 havde et fransk tema og det musikalske program blev lagt af violinist Peter Spissky. 

Foruden et budskab om kærlighed og fred, havde vi også et historisk program som bandt koncerterne sammen med fortællinger om Næstved.

Vi havde i alt lidt over 1000 festivalgæster - størstedelen fra Næstved og omegn, men også mange gæster fra resten af Danmark og Europa. Hver gæst oplevede i gennemsnit fire koncerter i løbet af weekenden. Foto: Reinhard Witling

Middelalderbyen Næstved
Ikke mange er klar over at Næstved i middelalderen var den tredjestørste by i regionen, efter Odense og Malmö. Næstved havde angiveligt otte forskellige klosterordener og var et knudepunkt på handelslinien Lübeck-Malmö. Næstved er også den dag i dag kendt som en vigtig by på den nordeuropæiske Backstein-Gotik-ruten  og vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet til byen sådan som den blomstrede i den sene middelalder og i renaissancen. Festivalprogrammet ledte publikum fra koncert til koncert gennem Næstveds middelalderby, som man kan høre her; 
Lyt til P2-rapporter Malene Wichmanns reportage fra Byvandringen her

P2 byvandring nemf
F
oto: Henning Jensen



Modtag vores nyhedsbrev