fredag, 09 september 2016 13:22

I barokmusikkens paradishave

EdensHave

Artikel i Münchener Merkur 26. august 2016

I barokmusikkens paradishave

Et lykkeligt sammentræf og et mønstereksempel for tilsvarende tiltag: Den første festival med førende kunstnere i Næstved

AF MARKUS THIEL
Næst… Hvabehar? Det samme spørgsmål, som formentlig beskæftiger mange i det mørkeste Bayern, stillede Peter Stevnhoved også sig selv, da hans præstekone fik en stilling i Næstved, 90 minutters kørsel syd for København.

Hvad skal man finde på at lave her? For eksempel skabe en musikfestival. For os havde det knapt nok haft en betydning, hvis ikke der var sket et lykkeligt sammentræf. Stevnhoved, tidligere manager for barokorkestret Concerto Copenhagen, gjorde brug af sine forbindelser, fik fat i den fremragende gruppes koncertmester Peter Spissky og nogle musikervenner, og frem for alt lykkedes det ham at forpligte en af de førende personligheder inden for tidlig musik, Jordi Savall (se ovenstående), til tre koncerter.

Barokfeberen raser i en by med 80.000 indbyggere. Fem fastansatte, 30 frivillige, en række sponsorer og et afslappet, nysgerrigt, begejstret publikum, som på tre festivaldage (ofte med to timers mellemrum) i tre forskellige kirker nød de 70-minutter lange koncerter inklusive musikalsk bytur – og som heller ikke blev sure over, at alle koncerttidspunkter måtte flyttes på grund af Savalls ubønhørligt forlængede prøver.

Eksempelvis kan nævnes L’Accademia dei Dissonanti, et fransk ensemble, som lavede en charmeoffensiv i en kirke uden for byen som gav værker af Charpentier, Lambert eller Lully en erotisk klang. Publikum lod sig ligeledes smitte af violinisten Peter Spisskys temperamentet og entertainerkvaliteter, da han barokkede igennem programmerne med sit Camerata Øresund. Højdepunkterne var selvfølgelig møderne med Jordi Savall: den natlige, kontemplative solo-gambe-koncert, den store kor- og orkesterkoncert, hvor Lullys suite fra ”Alceste” eller Charpentiers ”Te Deum” (med eurovisionsfanfare!) mistede alt den udvendige tamtam. Og en eftermiddagskoncert, hvor Savall viste, hvorfor han er vor tids førende gambist – fordi han også mestrer at forbinde følsomhed og refleksion i Couperins eller Marais’ vanskelige værker med vild, men aldrig effektfuld virtuositet.

Da Peter Spissky i slutningen af finalekoncerten drev Rameaus instrumentalværker fra operaen ”Dardanus” til tempo-vanvid, kunne to ting mærkes på musikerne, som havde været i gang næsten i døgndrift: udmattelsen, men også en spillelyst, som kun kunne forklares med adrenalin, som overdosisagtigt havde ophobet sig. Barokfansene var ikke kun kommet fra Tyskland, men også fra Frankrig og Polen. Festivalleder Peter Stevnhoved medgiver, at markedsføringen nok levner plads til forbedring. Der er nemlig allerede planer om en ny gennemgang i 2018: I stedet for fransk barok som nu, vil man beskæftige sig med den tidlige italienske barokmusik. Sløret for stjernen (Antonini? Alessandrini?) løftes endnu ikke. Det kan dog afsløres, at man vil stable en opera på benene med en svensk medproducent. Barokkens temporære paradishave ligger åbenbart i den sydlige ende af Sjælland.
(oversættelse Eva-Maria Arntz)

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.